Gode råd om akvarier
Når du har købt dit akvarie, kan du sikkert ikke vente med at fylde det med flotte fisk, men for at få den bedste start på dit undervandsparadis bør du slå koldt vand i blodet. Der er nemlig en række ting, du bør gøre, før du slipper fiskene fri.
Akvariet skal gøres indflytningsklart
Måske ville du ikke selv have noget imod at flytte ind i en halvtom lejlighed, hvor varmen endnu ikke er tændt, og malingen endnu ikke er tør – men det vil dine fisk. Det er derfor vigtigt, at du får indrettet det perfekte hjem til dem, inden de flytter ind.
Til det skal du bruge:
Akvariegrus: Gruset skal skylles godt forinden, så du er sikker på, at det er rent. Derefter lægger du det i bunden af akvariet.
Planter: Planter producerer ilt, hvilket er nødvendigt for dine fisk. Derudover er de med til at holde akvariet rent, og så er de ikke mindst smukke at se på. Her er det en god idé at begynde med hurtigvoksende stængelplanter. De optager nemlig hurtigt næringsstofferne i vandet, så de ikke går til at fodre algerne, som vi jo helst vil undgå. Før du sætter planterne i akvariet, bør du fylde vand i og vente et par dage.
Vandplejemiddel: Vand, der kommer direkte fra hanen, er ikke altid sikkert for dine akvariefisk. I nogle lande kan det indeholde fx klor, kobber og zink, der er sikre for mennesker at drikke, men som er skadelige for dine fisk. Når du fylder vand i akvariet, bør du derfor tilsætte et godt vandforberedelsesmiddel som fx Tetra Aquasafe.
Plantegødning: Ved at tilsætte en god plantegødning sikrer du en stærk og sund plantevækst. Det gør ikke kun, at dine planter holder længere, men det skinner også igennem i bladenes størrelse og farver.
Bakteriekultur: Et sundt vandmiljø kræver en god bakteriekultur. Ved at tilsætte fx AkvaStabil New Aqualife får du tilført sunde bakterier, der sætter gang i dit filter, så affaldsstofferne i akvariet nedbrydes effektivt.
NitrittestenNu trækker det sikkert i dig for at slippe fiskene løs, men vi er ikke i mål endnu. En af de mest udbredte årsager til fiskedød i akvariet er nemlig nitritforgiftning. Nitrit kommer fra affaldsstoffer, der ikke er nedbrudt, og et højt nitritniveau vil stresse og måske endda dræbe dine fisk. Det svarer lidt til, at man heller ikke bør flytte ind i en nymalet lejlighed uden at sørge for, at malingens farlige dampe er blevet luftet ud forinden. Derfor anbefaler vi, at du venter 7-14 dage og derefter tester vandets nitritindhold.
Nogle dyrehandlere tilbyder at teste vandet for dig, hvis du medbringer en vandprøve, men du kan også selv købe et nitrittestsæt. Når testen viser, at nitritindholdet er i orden, kan fiskene endelig indtage deres nye hjem.
Er du tvivl om, hvilke fisk du skal vælge, så kan du læse mere om de bedste begynderfisk her.
Sådan vælger du det rigtige akvarie
Du har bestemt dig for, at du vil købe et akvarie, men med den beslutning medfølger der nye valg, du skal træffe. Der er nemlig et hav af akvarier at vælge imellem. I dette indlæg hjælper vi dig derfor med at få overblik over dine behov og forventninger og guider dig i retningen af dit nye akvarie.
StørrelseDet første, du bør overveje, når du går på akvariejagt, er størrelsen. Hvor meget plads har du til rådighed til akvariet? Og har du ønsker til en bestemt størrelse fisk eller særlige former for dekorationer, akvariet skal kunne rumme? Du kan nemlig få helt små akvarier, der let kan passe ind på børneværelset, køkkenet eller det lille kontor. Det er praktisk, men det sætter også en del begrænsninger for, hvilke fisk, dekorationer og planter der er plads til. I den anden ende af skalaen har vi de enormt store akvarier som eksempelvis vores to meter lange FUSION-akvarie på 900 liter. Det giver rig mulighed for at indrette et eventyrligt undervandsparadis med alverdens akvariedyr, men det kræver altså også et stort rum, for at det kan komme ordentlig til sin ret.
Alt-i-én eller selvbygEt andet spørgsmål, du bør stille dig selv, er, om du ønsker en let alt-i-én løsning, også kaldet et begyndersæt, hvor alt du skal bruge af udstyr fx belysning, filter og pumpe følger med akvariet? Det indsnævrer også dine valgmuligheder, da der findes et mindst lige så stort udvalg af akvarier, hvor du selv tilkøber og sammensætter lige præcis det udstyr, du ønsker.
StilAkvarier fås i mange forskellige former og farver. Det er derfor også værd at tænke over, hvilken stil du er på udkig efter. Du har måske en yndlingsfarve eller specielle ønsker til, at akvariet fx er i aluminium frem for plastik.
Overvej også, hvad dit akvarie skal stå på. Der findes et godt udvalg af akvariemøbler, der er bygget til formålet. For det første passer de i både størrelsen og stilen, og for det andet er de netop lavet til at bære vægten af et tungt akvarie – en meget væsentlig detalje! De er desuden både pæne og praktiske at opbevare foder og udstyr i, og hvis du har udset dig et flot akvariemøbel, der vil passe godt ind i dit hjem, er det også lettere at vælge et akvarie, der passer til.
FunktionalitetDe fleste akvarier i dag har smarte funktioner som fx foderdæksel i låget og mulighed for tilslutning af foderautomat. Der er dog en række funktioner, som ikke er en selvfølge, og som du derfor bør overveje, om du ønsker i dit nye akvarie. Et eksempel kunne være diskrete tilslutningshuller i bundglasset, som du bl.a. finder i vores MOVE-akvarier. De muliggør, at man nemt kan tilslutte sit udstyr nedefra, så man slipper for at se på slanger og ledninger.
Pris og kvalitet på akvarierSom med så meget andet hænger kvalitet og pris naturligvis også sammen, når det kommer til akvarier. Derfor er det godt at overveje, hvor mange penge du vil investere i akvariet, og om du helst vil gå ned i størrelse eller kvalitet, hvis pengene ikke rækker.
Der findes selvfølgelig også prisbillige akvarier af god kvalitet. Vi vil dog klart anbefale, at du ikke går på kompromis med glastykkelsen og det gode håndværk, da et utæt akvarie kan ende med at blive en dyr fornøjelse. Alle AkvaStabil-akvarier er lavet med en glastykkelse, der er større end gennemsnittet, og vi tager vores håndværk dybt seriøst. Derfor kan vi også med hånden på hjertet sige, at du aldrig går galt i byen med et akvarie fra os.
Vi håber, at vores guide har hjulpet dig i retningen af dit nye akvarie. Vi vil dog altid anbefale dig at gå forbi en dyrehandel, inden du beslutter dig endeligt. Her kan du nemlig se og føle på akvarierne, og det er altså oftest her, at du virkelig kan mærke, hvilket akvarie der er det rette. God akvariejagt!
Køb dit nye akvarie her eller se det hos en af vores mange forhandlere Find en forhandler af AkvaStabil her!
Hvor meget strøm bruger et akvarium?
Er du blandt dem, der forbinder et akvarie med store strømudgifter? Hvis du er, så er du formentlig også en af dem, der lige nu gerne vil vide mere om, hvordan du kan spare på strømmen. I blogindlægget her har vi kigget lidt på akvariers strømforbrug og sparetips til akvarister.
At være akvarist er ikke nødvendigvis en billig hobby, men faktisk meget billigere i strømforbrug, end de fleste går og regner med. I disse tider er der dog stadig god grund til at være opmærksom på sit energiforbrug, og her mistænker mange akvariet for at være strømsluger.
Det har vi sat os for at undersøge med en række uformelle forsøg, der ikke er udført med ønsket om at være 100 % videnskabeligt korrekte, men blot retvisende, informative og gavnlige for energiinteresserede akvarister.Det kan du blive klogere på i vores blogindlæg om strømforbrug i akvarie:
Strømbrugere i akvariet: lys, filter og varme
Resultater af vores forsøg: strømforbrug i akvarie
Gennemsnitsforbrug pr. døgn
kW forbrug pr. liter akvarievand pr. dag
Akvariets største strømbruger
Det gør en forskel, hvor du placerer dit akvarie
Sparetips til akvariet: Hold strømforbruget nede og akvariestandarden oppe
Se alle forsøgsresultaterne her
Strømbrugere i akvariet: lys, filter og varmeEt lyst, velfiltreret og tilpas varmt akvarie er en fryd for øjet og for akvariets beboere. Men for en, der er særligt opmærksom på sit energiforbrug, kan de tre faktorer, belysning, filter og varme, ved første øjekast give anledning til en genovervejelse af sin hobby. Det er der dog ingen grund til.
For at finde ud af, hvor mange Watt et akvarie bruger, opstillede vi et forsøg med følgende betingelser:
3 akvarier (144 L, 180 L og 240 L-brutto) fra vores ELEMENT-serie, der har LED-lys samt indbygget filter og varme
Indstillet belysningen til at være tændt 10 timer om dagen
En vandtemperatur på 25 grader
En test over 4 dage ved først 23 graders rumtemperatur og efterfølgende ved 21 graders rumtemperatur
En test over x dage med afdækning af akvariet på bestemte tidspunkter af døgnet
En test af filtrering af akvariet med luftpumpe vs. motorfilter
Strømforbruget blev kontrolleret via en app-styret forbrugsmåler for hvert akvarie
Vand- og rumtemperatur blev målt med samme termometer
Resultater af vores forsøg: Strømforbrug i akvarieEn af de ting, vi blev klogere på af forsøget, var, at hverken lys eller filter er væsentlige strømslugere i et akvarie. Og faktisk er det samlede strømforbrug langt mindre, end de fleste tror.
I akvariet på 180 liter bruger lyset pr. time 32 Watt, og filteret bruger 7,1. I det mindste og største akvarie er tallene henholdsvis 27,9 og 36,2 for lys og 7,1 i begge akvarier for filteret.
Det lave strømforbrug for lys og filterpumpen vil i de fleste tilfælde være lignende nyere akvarier, fordi de bruger LED-lyskilder og nyere moderne filtre, der har en indbygget motor. Resultaterne af vores forsøg kan du se nogle udpluk af herunder. Og du kan blandt andet se, at ved en lufttemperatur på 23 grader bruger alle akvarier cirka 1 kW i døgnet, samlet set for alle energiforbrugende elementer.
Gennemsnitsforbrug pr. døgn for alle strømforbrugende elementerLufttemperatur = 21 grader
Akvariestørrelse (liter):
144
180
240
Målt forbrug pr. døgn i gennemsnit (W):
1430
1650
1850
Gennemsnitsforbrug pr. døgn for alle strømforbrugende elementerLufttemperatur = 23 grader
Akvariestørrelse (liter):
144
180
240
Målt forbrug pr. døgn i gennemsnit (W):
993
1120
1296
W forbrug pr. liter akvarievand pr. døgn for alle strømforbrugende elementerLufttemperatur = 21 grader
Akvariestørrelse (liter):
144
180
240
Forbrug i W pr. liter akvarievand pr. døgn:
0,41
0,38
0,32
W forbrug pr. liter akvarievand pr. døgn for alle strømforbrugende elementerLufttemperatur = 23 grader
Akvariestørrelse (liter):
144
180
240
Forbrug i W pr. liter akvarievand pr. døgn:
0,29
0,26
0,23
Akvariets største strømbrugerOg nu til akvariets største strømbruger og -sluger; varme. De fleste akvariefisk trives fint i ca. 25 grader varmt vand, og det kræver strøm at opvarme vandet. I overstående læste du, hvordan lyset kun bruger 27,9-36,2 W og filterpumpen små 7,1 W pr time.
For strømforbrug til varme ser tallene således ud ved en lufttemperatur på 21 grader:
Akvariestørrelse (liter):
144
180
240
Målt totalforbrug pr. dag (W)
1430
1650
1850
Heraf 10 timer strøm til lyset (W)
-279
-320
-362
Heraf 24 timer strøm til filterpumpen (W)
-170
-170
-170
Strøm til varme pr. døgn (W)
981
1160
1318
Opvarmningen er således akvariets suverænt største strømudgift.
Det gør en forskel, hvor akvariet er placeret, og hvor varmt dit hjem erSom du kan se i tabellerne ovenfor, der viser strømforbruget pr. dag, er det tydeligt, at akvariet bruger mindre strøm til opvarmning, når det står i en højere rumtemperatur. Det vil også have indflydelse, hvor i huset akvariet er placeret. Står det fx tæt ved en radiator? Får det sollys? Både belysningen og filterpumpen bidrager desuden også til akvarievandets opvarmning.
Så ud over vores resultater fra forsøget her, der i forvejen beskriver et meget beskedent strømforbrug for at holde et akvarie og en hobby i gang, er det formentlig endnu mindre strømforbrugende hos dig – hvis du har placeret dit akvarie rigtigt.
Sparetips til akvariet: Hold strømforbruget nede og akvariestandarden oppeVi har med vores forsøg klarlagt, at det er strømforbrug til at opvarme vandet i akvariet, der er den suverænt største strømsluger. Og selvom det kun drejer sig om 1 kW i døgnet (der ikke er meget i et almindeligt hjem) så er der her tips til at gøre det endnu billigere.
Vores tips har vi underbygget med udvidede forsøg, så du kan læse vores konkrete tal sammen med vores sparetips til akvarie herunder:
Spar på elregningen med et tæppe over akvariet:De timer, hvor du ikke er hjemme til at nyde akvariet, eller hvor du sover, kan du med fordel lægge et tæppe over akvariet. På den måde vil det kræve mindre energi til opvarmning, fordi tæppet bidrager til, at akvariet holder på varmen. Fiskene mærker ingen forskel, så længe lyset forbliver tændt i dagtimerne som normalt, for så opretholder de stadig en naturlig døgnrytme.
Vi testede dette i en udvidelse af forsøget i vores 180 liters ELEMENT-akvarie med en rumtemperatur på 21 grader for at finde de bedste steder at spare på strømmen i akvarier.
Akvariet dækkede vi med et tæppe i de timer, hvor vi ikke normalt ville kigge på det, hvilket i vores tilfælde var 17 timer i døgnet. Det gjorde en kæmpe forskel. Gennemsnitligt bruger samme akvarie 1,65kW i døgn. Da vi afdækkede akvariet i 17 timer, kom gennemsnitsforbruget helt ned på 1,13 kW i døgnet. Det giver en strømbesparelse på 0,5 kW i døgnet, hvilket cirka svarer til en besparelse på godt 30 %.
Reducering af lysHar du ikke særligt lyskrævende planter i akvariet, kan belysningstiden/intensiteten naturligvis reduceres, men da energiforbruget til lysene er meget beskedent, er besparelsen minimal.Du vil heller ikke kunne spare på, hvornår filtreringspumpen kører, for det skal den hele tiden. Men du kan overveje, om dit filtersystem er det mest energibesparende.
Valg af filter til akvarie for størst strømbesparelseELEMENT-akvarierne har et indbygget motorfilter. Det bruger ikke meget strøm, og den varme, det producerer, bliver brugt til opvarmning af vandet i akvariet. Som alternativ til det indbyggede motorfilter kan du anvende udvendige motorfiltre, som du placerer i møblet under akvariet, eller luftdrevne filtre, der får vandet til at cirkulere igennem filtermaterialerne ved hjælp af luften fra en lille udvendig luftpumpe.
Det udvendige motorfilter bruger lidt mere strøm end det indvendige. Det tilfører også en del af overskudsvarmen til akvarievandet, men en del går dog også tabt til omgivelserne. Det udvendige motorfilter har typisk en større kapacitet end de indbyggede filtre. De luftdrevne filtre anses som energivenlige, da luftpumpen typisk blot bruger 3-5W. Som en del af vores forsøg, har vi undersøgt, hvor stor besparelsen reelt er i forhold til det indbyggede motorfilter på 7,1W. Vores mistanke var, at den rumtemperatursluft, som et luftdrevet filter pumper ned i akvariet, køler akvarievandet, og at det påvirker opvarmningsprocessen i vandet.
For at undersøge det placerede vi en luftsten i vores 144L ELEMENT-akvarie og tilsluttede en 3,5W luftpumpe.
Den daglige besparelse på filteret er 7,1W – 3,5W = 3,6W x 24 timer = 86 W/døgn.
Men luftgennemstrømningen påvirkede som forventet energiforbruget på opvarmning af akvarievandet, der i gennemsnit pr. døgn steg fra 1,43kW til 1,61kW. Det var altså en stigning på 0,18 kW eller 180W pr. døgn.
Det vil sige, at selvom det luftdrevne filter umiddelbart skulle give en besparelse på 86W i døgnet, viste vores forsøg i stedet et øget totalforbrug på 180W i døgnet. I sidste ende er der altså en nettostigning i strømforbrug på 94W per døgn.
Du sparer 86W på filteret, men bruger ekstra 180W på varme à 180W-86W = 94W ekstra forbrug pr. døgn ved brug af et luftdrevet filter.
Andre sparetips til akvaristenMed vores tests er det blevet klart, at akvariedriften ikke er den enorme strømsluger, som mange forventer, og at det primært er på opvarmningen af akvariet, at du kan spare. Du kan også se på placeringen af dit akvarie for at sænke strømforbruget på opvarmningen. Særligt to aspekter er værd at overveje:
Placer ikke akvariet op ad en ydervæg. Ydervægge kan blive væsentligt koldere end indervægge. Stiller du akvariet op ad sådan en væg, risikerer du, at du bruger flere ressourcer på at holde akvarievandet varmt. Sollys og radiator. Både sollys og strålevarme fra en radiator er alternative energikilder, der kan bidrage til at mindske strømforbruget til varme i dit akvarie. Du skal naturligvis ikke stille akvariet direkte foran radiatoren eller vinduet, men tæt nok på, til at varmen kan udnyttes. Overvej, hvor meget direkte sollys dit akvarie bør få – det afhænger af dine planter og fisk. Læs mere om sollys her.
– Resumé af forsøgetVi stillede 3 akvarier på hhv. 144, 180 og 240 liter op i samme lokale og fyldte dem med vand. Akvariernes termostatvarmer blev indstillet til 25°C og rummets radiatorer til 21°C. Derefter koblede vi en appstyret forbrugsmåler til hvert akvarie og monterede et tænd/slukur på lyset. Vi indstillede uret til 10 timer lys/døgn. Hver dag i den efterfølgende periode aflæste appen strømforbruget for hvert akvarie, og luft- og vandtemperaturer aflæste vi med et termometer. På 12. dagen lagde vi et tæppe over 180 liters akvariet i "nat-og dagtimerne" (17 timer/døgn) for at se, om der skulle være en varmebesparelse. På 18. dagen satte vi en luftsten i 80 cm akvariet for at se, hvor meget brugen af et luftfilter evt. ville "køle" vandet af.
Sådan får du det bedste lys i dit akvarie
Du har købt et nyt akvarie og nøje udvalgt dine drømmefisk, smukke dekorationer og flotte planter. Men uden lys i akvariet er det hele forgæves. Lys er nemlig livsnødvendigt for dine fisk og planter. Der må ikke være for meget og heller ikke for lidt. Derudover er det sammensætningen af lys, som bestemmer, hvordan vores øjne opfanger farverne i akvariet – både fiskenes og vandets. Derfor er dit valg af lys og ikke mindst placeringen en meget vigtig del af dit akvarie. For fiskene såvel som øjnene, der kigger på.
Akvarielys – sikkerhed frem for altNår du skal vælge belysning til dit akvarie, kan du ikke bruge hvad som helst. Akvarielamper skal for det første være 100 % vandtætte, da strøm og vand er en farlig kombination. Det er også værd at lede efter en energieffektiv lampe, da lyset skal være tændt i mange timer hver dag for at give fisk og planter de optimale livsbetingelser – og naturligvis også så du kan nyde synet af dine fisk.
Lys i et akvarie er ikke bare lysDer findes en række forskellige lamper, du kan vælge mellem, med hver deres unikke farvekombination. Lamper med rent hvidt lys eller eksempelvis LUMAX SUN-model, der efterligner solens farvetemperatur, er gode til at skabe en effektiv grundbelysning. For at få fiskenes flotte farver til at stå frem og skabe spil i vandet vil vi dog anbefale, at du kombinerer LUMAX SUN med andre flerfarvede lamper som fx LUMAX PLANT.
Farver i akvarietEn ren blå lampe er god til at skabe natbelysning eller som supplement i fx saltvands- og Malawiakvarier, mens den specielle PLANT-variant har dioder i hvid, rød, blå samt en specielt udviklet varm hvid diode, der sikrer en meget høj farveægthed og masser af lys i det røde spektrum. Denne farvesammensætning fremmer planternes fotosyntese og vækst og fremhæver fiskenes røde og blå farver. Den reducerede mængde af gul og orange fjerner samtidig oplevelsen af “gult vand” i akvariet, hvilket giver et friskt og rent udtryk.
Placering af lamper til akvarietFor at få den optimale lyssætning i akvariet, anbefaler vi, at du placerer dine lamper forrest i akvariet. Det sikrer, at lyset rammer på den side af fiskene, der vender ud mod dig. På den måde undgår du kedelige skygger, der nedtoner fiskenes farve på den side, du ser dem fra. Du kan også placere lamperne, så du får en ekstra kraftig belysning på bestemte steder. Her har AkvaStabils akvarier den helt store fordel, at de to tværstivere, som sidder på tværs i akvariets topramme, tillader dig at placere lamperne, lige hvor du vil. Ved at lægge lamperne hen over tværstiverne vælger du også selv, hvor mange lamper der skal være, og hvordan de skal placeres – det giver optimale lysforhold og mulighed for at skabe et helt unikt lys i dit akvarie.
Skab flotte effekterEn grundig baggrundsbelysning kan du med fordel kombinere med kraftig punktbelysning. Fokuserer du lyset på enkelte punkter, samtidig med at du sørger for cirkulation i vandoverfladen, opstår der nemlig en smuk og behagelig flimmereffekt, når lyset brydes i vandoverfladen. Det giver en enestående og dynamisk oplevelse af, at der er liv og spil i vandet.
Du kan også simulere både skydække og solopgang og -nedgang i akvariet ved at tilslutte dine lamper til en controller. Det skaber afveksling og giver et bedre og mere naturligt lysmiljø for dine fisk.
Husk, at belysningen i dit akvarie gerne skal følge døgnets naturlige rytme, og derfor bør dit akvarie ikke være belyst i mere end 12-14 timer ad gangen.
Har du fået inspiration til, hvordan du kan gøre noget ekstra ud af lyset i akvariet? Det håber vi! Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til belysning af dit AkvaStabil-akvarie. Vi bliver også altid glade for at modtage billeder af unikke dekorationer – send endelig dit billede til os, eller tag os, hvis du poster billeder af dit AkvaStabil-akvarie på sociale medier.
Vi anbefaler: De bedste begynderfisk til akvariet
Akvariefisk findes i mange forskellige former og farver, og det kan være svært at vælge. Det er ikke til at sige, hvilke fisk der er bedst, da det afhænger af både smag og af praktiske forhold som akvariets størrelse og udstyr. Men hvis du er nybegynder, har vi alligevel et par anbefalinger, der gerne skulle give dig en god start på livet som akvarist.
Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at når du starter et nyt akvarie, så bør du lade akvariet stå uden fisk i 7-14 dage forinden. På den måde dannes en god bakteriekultur, som fiskene kan boltre sig i. Læs mere om det i blogindlægget ”Kom godt i gang med akvariet”. Efterfølgende bør du igen slå koldt vand i blodet og kun sætte lidt fisk i akvariet ad gangen. På den positive side giver det dig dog god tid til at finde ud af, hvilke fisk du vil starte ud med. Her får du vores bud på gode begynderfisk.
TetraTetra er samlebetegnelsen for en lang række små ferskvandsfisk af slægten karpelaks. Kendetegnende for tetrafisk er, at de er meget hårdføre og lette at få succes med i akvariet. Fiskene fås i mange forskellige former og farver, eksempelvis er disse tetraer populære:
Rød neontetra i skinnende røde og blå farver
Glødelystetra med en karakteristisk guld-røde stribe, der løber fra hoved til hale
Kobbertetra med smukke sølv- og kobberfarvede finnespidser, der skaber flotte skinnende stimer i dit akvarie
Tetrafisk tilpasser sig let de fleste akvariemiljøer og er ikke særligt kræsne, hvilket gør dem til nemme begynderfisk. Derudover er det stimefisk, hvilket betyder, at de trives bedst i selskab, og du bør købe mindst tre ad gangen og helst flere.
Guppy og platyHos tandkarpe-slægten finder vi også to gode bud på velegnede begynderfisk, nemlig guppyen og platy.
Begge fisk er både flotte og farvestrålende og nemme at holde. Derudover er de levendefødende, hvilket betyder, at deres afkom fødes levende og ikke som æg. Det gør det meget lettere at få succes med reproduktionen, så dit akvarie snart vrimler med små babyguppyer og miniplatyer.
RengøringsfiskTil dit nye akvarie har du også brug for et stærkt rengøringshold. Ved at vælge en række ”rengøringsfisk” slipper du for selv at skulle i gang så ofte. Her kommer derfor tre bud på nemme rengøringsfisk til begynderakvariet:
Pansermaller: Når du fodrer dine fisk, ender der ofte foderrester på akvariebunden. Ved at vælge en bundfisk som pansermallen har du en rengøringshjælper, der støvsuger bunden for foderrester. Pansermaller foretrækker finere grus eller sand, og så er de stimefisk, så du bør anskaffe dig mindst tre ad gangen.
Amanorejer: Et andet typisk problem i akvariet er algevækst, men det kan amanorejen hjælpe dig med. De strejfer nemlig rundt på akvariets bund og spiser alger. Rejen har ikke den store farvepragt at prale af – den er som regel grålig eller gennemsigtig, men den tolererer temperaturændringer og så er det som sagt en effektiv algebekæmper.
Zebrasnegle: Sidst men ikke mindst er der zebrasneglen, der med sin smukke zebrastribede guldskal pynter i ethvert akvarie. Zebrasneglen er dog også en dygtig medhjælper på rengøringsholdet, da den spiser alger og effektivt skraber dem af eksempelvis dine planters blade.
Nu har du både et smukt udvalg af prydfisk og effektive rengøringsmedhjælpere i dit akvarie. Selvom det sikkert kribler i dig for at anskaffe endnu flere flotte fisk, vil vi anbefale dig at vente, til det første hold her er faldet på plads i akvariet, og du selv er kommet godt ind i rutinerne med fodring, vandskifte m.m. Senere kan du så supplere med de fisk, du ellers drømmer om.
