MOVE tilbehør

Tilbehøret til MOVE-serien er udviklet med samme pragmatiske tilgang som selve akvarierne. Her finder du alt det, der fuldender din oplevelse af et MOVE-akvarium – fra smarte fittings til filtersystemer og sump-løsninger, til fleksibel LUMAX-belysning, der kan tilpasses selv de mest krævende planter og koraller. Hver detalje er skabt til at gøre hverdagen lettere, vedligeholdelsen mere enkel og akvariets udtryk endnu mere eksklusivt.MOVE-tilbehøret er ikke blot ekstraudstyr – det er nøje udvalgte løsninger, der gør det muligt at skræddersy dit akvarium, så design, funktionalitet og drift går op i en højere enhed.

Opgrader dit MOVE akvarium med originalt AkvaStabil tilbehør. Fra avancerede filterløsninger til LUMAX-lys – alt er designet til at skabe et smukt, funktionelt og langtidsholdbart akvariemiljø.

LUMAX belysning til MOVE

Et MOVE akvarium fortjener den bedste belysning – og derfor er LUMAX LED-lys det naturlige valg. Systemet er udviklet til at passe perfekt til MOVE-serien, hvor lamperne kan placeres frit og i det antal, der passer til dit akvarium. Det giver dig fleksibilitet til at skabe præcis den belysning, du ønsker – fra kraftigt lys til lyskrævende planter og koraller, til mere dæmpede stemninger i hverdagen.Med en LUMAX controller kan du desuden styre lyset og simulere naturlige døgnrytmer som solopgang og solnedgang. På den måde får både du og fiskene en mere autentisk og behagelig akvarieoplevelse.

Til de forskellige MOVE akvarier skal du bruge følgende LUMAX længder:

100cm akvarie: 930mm LUMAX

130cm akvarie: 1230mm LUMAX

160cm akvarie: 730mm LUMAX (brug 2 stk. i længden)

200cm akvarie: 930mm LUMAX (brug 2 stk. i længden)

Se mere på siden om LUMAX

Fittings til MOVE

Når du vælger et MOVE akvarium, får du ikke blot et akvarie i særklasse – du får også gennemtænkte løsninger, der gør teknikken enkel og sikker at bruge. MOVE-akvarierne er forberedt med borede huller i bundglasset, så slanger fra dine spandpumper kan føres direkte ned i møblet under akvariet. Det giver en pæn, diskret og mere sikker installation, uden skarpe bøjninger og synlige slanger bag akvariet.Med de forskellige fittings, der er udviklet til MOVE, kan du tilslutte næsten alle typer spandpumper. Uanset om du bruger en almindelig spandpumpe med to slanger, en større model med tre slanger eller ønsker at koble en filtersump til, findes der en løsning, der passer. Fittingsene sikrer en tæt og stabil forbindelse, så du kan fokusere på dit akvarium i stedet for på teknikken.

Resultatet er et akvarium med et rent udtryk, hvor både design og drift går op i en højere enhed.

Se skitse for tilslutning af spandfilter med 2 slanger hér.

Se skitse for tilslutning af spandfilter med 3 slanger hér.

Gennemføringer

Gennemføringerne til MOVE akvarierne er en helt centrale del i systemet. Gennemføringerne er lavet i kraftigt PVC og har 3/4’’ gevind i begge ender for tilslutning af de øvrige tilbehørsdele i serien. Gummipakningen er i en ekstra kraftig kvalitet, og sikrer dig mod utætheder i årtier...

AT9001 Gennemføring uden hane.

AT9002 Gennemføring med hane.

Slangestudse

Slangestudsene bruger du til at koble slangerne fra f.eks. dit spandfilter til gennemføringerne. Vi har gennemføringerne i flere forskellige dimensioner, så du altid kan finde en størrelse der passer til dit filter. Slangestudsene leveres i sæt á 2 stk. I sættet er der altid inkluderet passende kraftige metalspændebånd.

AT9003 Slangestuds t. 12/16mm slange, 2 stk.

AT9004 Slangestuds t. 16/22mm slange, 2 stk.

AT9005 Slangestuds t. 19/27mm slange, 2 stk.

AT9005B Slangestuds t. 25/34mm slange, 2 stk.

Udstrømmerrør

Udstrømmerrøret placerer du i akvariets ene hjørne. Tilpas længden på røret, så vandet fra dit filter lige præcis strømmer ud i vandoverfladen: Sørg for der kommer en god vandcirkulation, men uden at det sprøjter og støjer.

AT9006 Udstrømmerrør, ø16mm.

AT9007 Udstrømmerrør, ø20mm.

Indsugningsrør

Indsugningsrøret forhindrer at dine fisk mv. bliver suget med ned spandfilteret. Vores Indsugningsrør til MOVE har en ekstra stort gitter, så det kan sidde i lang tid uden at blive rengjort

AT9008 Indsugningsrør med gitterrør.

Filtersump til MOVE

Et sumpfilter – ofte blot kaldet en sump – er en af de mest effektive måder at filtrere og stabilisere vandet i et akvarium på. Ved at placere sumpen i møblet under dit MOVE akvarie får du både optimal filtrering og en praktisk løsning, hvor teknikken er skjult, og akvariet forbliver et rent og elegant blikfang i rummet.

En sump gør det også nemmere at vedligeholde akvariet. Udstyr som varmelegemer, pumper, skimmere og andet tilbehør kan placeres i sumpen i stedet for inde i akvariet, hvilket både forbedrer funktionaliteten og bevarer det æstetiske udtryk. Samtidig giver sumpen fleksibilitet, fordi du let kan udskifte eller tilføje filtermedier og udstyr alt efter dit behov. Kort sagt giver et sumpfilter under akvariet dig en kombination af bedre vandkvalitet, højere stabilitet og et flottere akvarium uden synligt udstyr – en løsning, der især er populær i større ferskvands- og saltvandsakvarier.

Se skitse for tilslutning af filtersump hér.

Filtersump

Filtersumpene kan du få i 4 størrelser, der alle er tilpasset MOVE møblerne. Fjern skillepladen i møblets midte eller venstre side og erstat den med støttesøjlen AT9013. 

HUSK at fugtsikre dit møbel hvis du stiller en sump ind i det - enten ved at etablere tilstrækkelig luftcirkulation, eller ved at lægge et tætsluttende dækglas (ikke inkluderet) på sumpen.

FI90100 Filter/sump t. 100cm. MOVE.

FI90130 Filter/sump t. 130cm. MOVE.

FI90160 Filter/sump t. 160cm. MOVE.

FI90200 Filter/sump t. 200cm. MOVE.

Støttesøjle

For at udnytte MOVE møblernes fulde bredde til f.eks. en sump, kan du erstatte den ene skilleplade med denne støttesøjle. På den måde understøtter du stadig akvariets bund og forside selvom skillepladen fjernes. 

AT9013 Støttesøjle til MOVE møbel.

Overløbskasse

Overløbkasse til montering i MOVE akvarierne. Med denne overløbskasse i klart glas kan du få optimal udnyttelse af din filtersump. Overløbskassen giver mulighed for at bruge 2 overløbsrør idet overløbskammen på kassen regulerer akvariets vandstand. Hvis du kobler rørsystemet efter ”Herbie-metoden” får du samtidig et ekstremt lydsvagt system. 

AT9011 Overløbkasse til MOVE 100cm og 130cm.

AT9012 Overløbkasse til MOVE 160cm og 200cm.

Overløbsrør

Overløbsrøret bruger du i kombination med en filtersump. Hvis du ikke monterer en overløbskasse, føres ét eller to rør helt op til akvariets vandoverflade. Har du monteret en overløbskasse, og har rørene monteret dér, lader du det ene rør slutte ca. 10 cm under vandstanden og laver iøvrigt rørforbindelsen efter ”Herbie-metoden” 

AT9009 Overløbsrør med durso.

AT9009A Overløbsrør med gitterrør.

Forbindelssættet bruges når der installeres en filtersump i møblet. Forbindelsessættet monteres på beholdergennemføringen under akvariet, og længderne på rørene tilpasses, så vandet fra akvariet ledes ned i sumpen.

AT9010 Forbindelesessæt til sump.

Reservedele til MOVE:

AT9710 Prop, komplet til Move.

AT9711 O-ring til MOVE tilbehør, 4 stk.

AT9712 Fladpakning til gennemføring, 2 stk.

AT9785B Foderdæksel, sort t. MOVE og ELEMENT.

AT9787 Holdepind til Move-låg.

Filtrer og sorter

0 valgt
kr.

0

kr.

2.099,00