FAMILY akvarier  – den perfekte start for en ny akvarist.

Akvastabil Family er den ideelle serie for dig, der vil i gang med akvariehobbyen på en nem og tryg måde. Serien er designet som et komplet startersæt, hvor du får alt, hvad du behøver for at skabe dit eget lille undervandsunivers – uden besvær. Med smukt design, indbygget LED-lys og komplet tilbehør er du klar til at fylde vand og opleve glæden ved akvariefisk.

Bruttoindhold
Nettoindhold
Udvendige mål (LxBxH)
Glastykkelse
Vægt
LED belysning
Varmelegeme
Pumpekapacitet

AkvaStabil FAMILY akvariestartersæt – den nemme start på akvariehobbyen.
Oplev AkvaStabil FAMILY-serien – komplette og brugervenlige akvariestartersæt til hele familien. Med stilrent design, specielt udviklet LED-lys, filter og pumpe får du alt, du skal bruge for at starte dit første akvarium. Perfekt til hjemmet, børneværelset eller kontoret. Skab et sundt og levende miljø for dine fisk – nemt og sikkert.

Godt dansk håndværk

FAMILY er, som vore øvrige akvarier, håndbygget på vores fabrik i Haderslev.

FAMILY – komplet akvarieoplevelse fra dag ét

AkvaStabil FAMILY er et elegant og funktionelt akvariesæt, der giver både begyndere og erfarne akvarister en nem start. Som startersæt er det sammensat, så du får alt det grundlæggende udstyr samlet i én pakke – perfekt til en sikker og overskuelig opstart.

3 størrelser

FAMILY fås i tre størrelser – 54, 80 og 112 liter – så du kan vælge det akvarium, der passer bedst til dit hjem og behov. 54 liter er ideelt til små rum eller børneværelset, mens 80 liter giver mere plads til fisk og dekorationer uden at fylde for meget. 112 liter er perfekt for den ambitiøse akvarist, der ønsker et større, mere stabilt akvarium med mulighed for flere fisk og planter. Til alle størrelser fås matchende standere/møbel i samme stilrene design, som giver både en flot præsentation og praktisk opbevaring af foder, tilbehør og udstyr. Uanset størrelse får du et komplet begyndersæt med LED-lys, filter, pumpe og låg – klar til brug fra dag ét.

Aluminium

FAMILY akvarierne er naturligvis forsynet med vores traditionelle aluminiumsrammer i både bund og top. Designet med de stilrene aluminiumsprofiler, giver akvariet et eksklusivt, moderne udtryk, som passer perfekt ind i tidens boligindretning. De slanke profiler indrammer akvariet elegant og skaber rene linjer, samtidig med at de understøtter konstruktionen og beskytter kanterne. Aluminiumsprofilerne tilfører et let og sofistikeret look, der løfter akvariet fra blot at være et hobbyprodukt til et flot møbel i hjemmet.

Sikkerhed frem for alt

For at styrke akvariets sikkerhed og holdbarhed har FAMILY-akvarierne ekstra glasforstærkninger i toppen. Det aflaster både akvariets glas og fuger. De kraftige aluminiumsprofiler er ligeledes med til at sikre, at dit akvarie kan holde i rigtig mange år.

Belysning

I FAMILY-akvariernes aluminiumslåg er der indbyggede LED-dioder, der giver en flot belysning i akvariet. Lågets massive aluminiumsprofil giver den optimale afkøling og forsegling af LED-dioderne, så du kan være sikker på, at både produktets holdbarhed og sikkerhed er helt i top. FAMILY-lyset er naturligvis dæmpbart, så du via en LUMAX LED-controller eksempelvis kan simulere solopgang og solnedgang i akvariet.

Lyset

Den særlige sammensætning af dioder i nøje udvalgte farvespektre, skaber optimale lysforhold for både fisk og planter. Lyset består af en afbalanceret blanding af hvide, blå og røde dioder, som fremhæver fiskenes naturlige farver, giver planter de bedste vækstbetingelser og skaber en smuk, klar belysning i hele akvariet. Den energieffektive LED-teknologi sikrer samtidig lavt strømforbrug og lang levetid. Med det specielle lys i Family-serien får du et akvarium, der ikke kun ser fantastisk ud, men også understøtter et sundt og naturligt miljø under vandoverfladen.

Møbler

Møblerne til FAMILY-serien er designet som det perfekte supplement til akvarierne, med fokus på både æstetik og funktionalitet. De stilrene underskabe matcher akvariernes enkle og moderne udtryk og skaber en elegant helhed, der passer ind i enhver boligindretning. Møblerne er fremstillet i solide materialer og bygget til at bære akvariets vægt sikkert og stabilt. Indvendigt giver det største møbel indvidere en praktisk opbevaringsplads til tilbehør, foder og udstyr, så du nemt kan holde orden omkring dit akvarium. Med deres enkle design fremstår FAMILY-møblerne både tidløse og funktionelle – en flot og praktisk base for dit akvarium.

Standere til 54 og 80 liter

De to mindste FAMILY-standere er udformet som åbne møbler. Det holder selvfølgelig prisen i bund, men det er også praktisk, hvis der i familien er mindre børn, der helst ikke skal kunne få pilfingrene i klemme eller have fristende akvariesager, som de kan rode i, inden for rækkevidde.

Møbel til 112 liter

Møblet til det største FAMILY akvarie har 2 låger og en hylde indvendigt til opbevaring.

Husk, når du stiller akvarier op, at tage hensyn til dit gulvs beskaffenhed. Et akvarie der er fyldt med vand er meget tungt. Det kan, især på ældre trægulve, give udfordringer.